Det er i Norddjurs Kommune, at de østjyske huskøbere i øjeblikket får mest for pengene, viser tal fra Boliga. Arkivfoto

Det er i Norddjurs Kommune, at de østjyske huskøbere i øjeblikket får mest for pengene, viser tal fra Boliga. Arkivfoto Andy Dean Photography

De mellemstore byer er på vej frem: Så meget koster husene i Østjylland

Et nyt år og masser af nye boliger på markedet, men hvad skal det koste, hvis man vil købe hus i Østjylland lige nu?

Af
Gitte Schwartz

Boligpriser Det kommer meget an på, hvor henne du vælger at købe, der er nemlig stadig stor forskel på priserne i området. Det viser friske tal fra Boliga*.

Det højeste prisniveau finder man ikke overraskende i Aarhus kommune, hvor køberne skal betale 25.906 kroner for én kvadratmeter. Men hvis du i stedet finder et hus i Skanderborg, falder prisniveauet med over 7.000 kroner.

Det er dog i Norddjurs, hvor Østjyllands huskøbere for øjeblikket får mest for pengene. Her ligger udbudskvadratmeterprisen nemlig på 8.040 kroner.

Boligfesten rykker ud af storbyen

Selvom priserne i Aarhus kommune stadig er markant højere end i resten af Østjylland, er det ikke her, at de største ændringer kommer til at ske i 2019 og 2020. Tværtimod er det de mellemstore byer, man skal holde høje med, fortæller boligøkonom fra Nordea, Lise Nytoft:

"Man ville kunne komme til at se nogle geografiske forskelle på boligmarkedet. Boligfesten flytter sig fra de større byer, hvor det har gået rigtig godt i lang tid, og hvor der er ved at være nået et mætningspunkt, som påvirker priserne."

"Derimod er prisniveauet i de mellemstore byer som for eksempel Silkeborg og Horsens i et positivt opsving, og de kommer til at stå som de store vindere i slutningen af året."

På landsplan forventer Nordea, at priserne på boligmarkedet vil stige mellem 2,5 og tre procent i 2019 og 2020.

*Boliga har opgjort de gennemsnitlige udbudskvadratmeterpriser for villaer og rækkehuse fordelt på kommunerne d. 10. januar 2019.

Publiceret 19 January 2019 06:00