Lars Hviid er fortid som direktør i Østjyllands Brandvæsen.

Lars Hviid er fortid som direktør i Østjyllands Brandvæsen. Pressefoto

Direktør i Østjyllands Brandvæsen fratræder efter uro og kritik af arbejdsmiljø

Lars Hviid er stoppet med øjeblikkelig virkning som direktør i Østjyllands Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen oplyser i en pressemeddelelse, at direktør Lars Hviid er fratrådt med øjeblikkelig virkning.

Lars Hviid blev 5. december fritaget for tjeneste af bestyrelsen, og nu er parterne indgået en aftale om at afslutte samarbejdet. Beslutningen kommer i forlængelse af den seneste tids uro i Østjyllands Brandvæsen, hvor en arbejdspladsvurdering afslørede store problemer med arbejdsmiljøet.

Efter fritagelsen af direktøren blev afdelingschef Anders Rathcke udpeget som stedfortræder for direktøren med ansvar for de operative opgaver, vagtcentralen og kriseberedskabet. Samtidig blev direktør Hosea Dutschke fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune tilknyttet for at skabe en robust og stærk ledelse. Hosea Dutschke koordinerer indsatsen med direktør Henrik Seiding, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

"Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om at afslutte samarbejdet på en ordentlig måde. Medarbejderne i Østjyllands Brandvæsen har behov for, at vi hurtigst muligt får en ny, permanent ledelse på plads, og det kan vi gå i gang med nu," siger bestyrelsesformand i Østjyllands Brandvæsen Bünyamin Simsek.

jr

Publiceret 21 December 2018 14:25

SENESTE TV