Dræbt brandmand fra Lystrup mindes af kolleger

En 41-årig mand fra Lystrup mistede torsdag livet på tragisk vis

Af
Jonas Wrede Hansen

En stor markbrand i Tåstrup ved Harlev torsdag aften endte med en tragisk ulykke, da en 41-årig brandmand fra Lystrup afgik ved døden i arbejdet med at slukke branden.

"Det var en tankbil, der bakkede henover ham. Det var også en brandmand, der kørte tankvognen. Det er så trist, som det kan være," siger Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Dagens vagthavende hos Sydøstjyllands Politi forklarer til Lokalavisen Aarhus, at den afdøde mand døde kort tid efter påkørslen ved ulykkesstedet. De pårørende er blevet underrettet.

Branden på marken opstod under en høst, men blev slukket i løbet af aftenen. Arbejdstilsynet er underettet og vil foretage undersøgelser på stedet for at klarlægge, hvad der skete.

(Artiklen fortsætter under billedet

Sådan så marken ud ved Tåstrup under den voldsomme markbrand

Sådan så marken ud ved Tåstrup under den voldsomme markbrand Foto: ØXENHOLT FOTO

Mindes af kolleger

Kort tid efter beskeden om den tragiske ulykke var Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, ude med et opslag på foreningens Facebook-side.

"Det er med dyb sorg at vi her til aften har konstateret, at en kollega fra Østjyllands Brandvæsen har betalt den ultimative pris under sin indsats for at redde liv og værdier for os alle. Vore tanker er hos vores afdøde kollegas familie og nærmeste, og alle kvinder og mænd i det danske beredskab takker betingelsesløst og med stolthed for at have været på hold med ham," står der i opslaget.

Facebooksiden har desuden ændret sit profilbillde til et lys for at ære og mindes den dræbte brandmand.

jwh

Publiceret 20 July 2018 09:23

SENESTE TV

Debat: Støt op!

Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men alligevel er det meget vigtigt at møde op, når der indkaldes til borgermøde vedr. Regionens besparelse på busserne. I hvert fald vil vi i Dansk Folkeparti i Skanderborg gøre alt for at støtte op om den 'folkebevægelse', der er ved at opstå imod Region Midts nedlæggelser af buslinjer.

Debat: Kollektiv trafik er ikke kun blå busser

Endnu engang må vi desværre konstatere, at Regionen fralægger sig ethvert ansvar over for os, som ikke er bosat i de store byer. Man har fået skyklapper på, over for den udvikling der sker i landsbyerne. For ikke ret mange dage siden, fremlagde landsbyerne i Skanderborg deres fremtidsplaner for byrådet. Samtlige byer ønskede en udvikling, hvor der bl.a. skulle flytte nye borgere til, for at bevare foreningslivet, butikkerne og skolerne.

I Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Skanderborg er vi meget bekymrede for Regionsrådets beslutning, om at skære ned på den offentlige transport, der i stedet for udvikling, vil fremme afvikling i landområderne.

Så vores opfordring skal være, at så mange borgere som muligt støtter op om de 'folkemøder', der bliver afholdt i den kommende tid, blandt andet i Herskind 22 oktober.