På vild flugt fra gal mand med kniv i Iran

En rejse til fjerne egne gav en masse positive oplevelser - men én var ikke rar

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Umiddelbart er der kun én rigtig ubehagelig oplevelse, Ebbe Helberskov og Theodor Langston husker fra deres lange køretur fra Skanderborg til Iran for et år siden.

“Vi var nødt til at køre væk for fuld skral,” siger Ebbe.

LÆS OGSÅ: På tomlen til Langtbortistan

Det var i Iran, hvor de hen under aften kørte ned ad en sidevej til en bonde for at spørge, om de måtte overnatte ved hans gård.

“Det viste sig, at der var flere hunde og de gik rundt med lygter og knive. Der var en cirka to meter høj mur af jern og nogle kæmpe porte. Men vi kunne godt sove der. Men efter vi havde spist, blev manden meget insisterende. Han ville have, vi skulle køre ind gennem porten, og imens gik der flere rundt med knive. Det virkede ikke helt normalt, og vi havde alle en dårlig mavefornemmelse. Da vi takkede nej, blev manden vildt vred og trak en kniv,” fortæller Ebbe.

“Vi troede, det var en misforståelse, men han nægtede, vi måtte køre. Så satte vi bare bilen i gear og kørte rundt om et hegn og i fuld fart tilbage ad markvejen tilbage til hovedvejen. Vi havde adrenalinet kørende i de næste timer,” siger Theodor.

En fest i grænsestationen

Det var dog ikke den eneste gang, de var bekymrede. Men en episode ved den iranske grænse vendte 180 grader.

“Vi var lidt nervøse, da vi skulle ind i Iran, blandt andet forbi vi ankom med filmkamera. Jeg kørte bilen, mens Viktor og Ebbe gik udenom. Da jeg kom ind i et kontor for at få stempler, sad vagterne og spiste nødder. Den ene spurgte mig om forskellige ting, blandt andet om jeg havde en kæreste. Han sagde, at han selv var homoseksuel, og jeg troede, det var et trick. Men det var det ikke, det var rigtig nok, og situationen udviklede sig til en fest - de trommede, og begyndte at danse, og jeg gik med. Det var megasjovt,” siger Theodor.

Ebbe og Viktor måbede, da de hørte, hvad der var sket. De var blevet bekymrede, da Theodor ikke lige dukkede op.

“Vi troede, det nærmest ville være en armeret grænsen,” siger Ebbe.

Generelt møde de stor venlighed og hjælpsomhed, også i deres kontakt med det lokale politi. Men de fandt ud af, at det ikke er ufarligt at agere filmhold i Iran.

“Det kan være pissefarligt. Man risikerer at blive arresteret for det. Vi mødte nogle franskmænd, der havde sovet i telt, og som var blevet taget og sparket på af militæret. Så vi havde ikke lyst til at filme. Vi kunne ikke overskue det - for vi havde faktisk nogle ret kritiske optagelser. Så vi slettede vore harddiske og sendte vores materiale hjem med nogle folk fra DR, vi mødte,” siger Theodor.

“Derefter lavede vi kun naturklip i Iran,” siger Ebbe.

UgeBladet tog dette billede af trioen før afrejsen fra Skanderborg. Foto: Bollerup

UgeBladet tog dette billede af trioen før afrejsen fra Skanderborg. Foto: Bollerup

Hvordan gik dækning af turen på de sociale medier?

“Vi havde i snit 800-900 seere, men vi havde regnet med flere,” siger Ebbe.

“Når jeg nu går rundt, møder jeg ofte folk, der siger: 'Ej, er det dig,' og har de ikke set vores ting, så er der ret mange, der har hørt om turen,” siger Theodor.

Hvilket indtryk fik i af lokale unge, I mødte på turen?

Alle ville væk. De vil gerne være som dig i EU. Det er idealet,” siger Theodor.

“Og selv om flere af landene forsøger at blokere for adgangen til Internettet, så fandt de udveje.

Hvad sagde jeres sponsorer til, at i afbrød turen?

“Vi har kun mødt fuld forståelse, de har været super,” siger Theodor.

Ebbe læser nu Information og Kommunikationsteknologi på Ingeniørstudiet ved Aarhus Universitet. 

Viktor er på Testrup Højskole.

Theodor arbejder i en butik og regner med at begynde på en uddannelse til sommer, men han har ikke travlt.

Se mere på facebook.com/pg/SaadanNogenSomOs og på Youtube. 

 

Publiceret 13 April 2018 13:30

SENESTE TV