Over hele landet blev det i lørdags fejret, at det er fem år siden foreningen blev stiftet ud fra en ide om, at alle har ret til at opleve vind i håret. Ved fem-års arrangementet kunne man fejre, at der i dag er cykler på omkring 400 plejehjem, og at både de frivillige cykelpiloter og de ældre passagerer kan invitere på tur via et nemt bookingsystem

'Cykling uden alder' fejrede fødselsdag med forårstur i rickshaw

Lørdag fejrede lokale cykelpiloter, at det er fem år siden, 'Cykling uden alder' opstod

Af
Tekst af Jørgen Bollerup

Foto af Kaj Brønding

I lørdags cyklede fem rickshaw ud fra Plejecenter Møllehjørnet med otte beboere fra Dagmargården, Møllehjørnet og Præstehaven i Hørning samt fem såkaldte piloter for at fejre, at der for fem år siden blev stiftet en forening med navnet Cykling Uden Alder, der i 2014 fik en lokal aflægger i Skanderborg.

“De fem rickshaw var fyldt med glade borgere, der var med til at fejre dagen med en cykeltur hele vejen rundt om Skanderborg Sø og det herligste kaffebord med boller, æblekage og småkager, da vi gjorde holdt i det dejligste vejr på Hylkevej hos Elinor og Jørgen Dalgaard, der selv er en af piloterne,” fortæller Kaj Bønding.

LÆS OGSÅ: Mød rickshaw-piloten Kaj, der elsker at cykle, når vejret er godt 

Han har selv været aktiv som rickshaw-pilot for ældre siden starten i 2014.

“Det er et meget populært tilbud for de ældre, men vi kan godt bruge nogle flere frivillige cykelpiloter end de 10-15, der er aktive i dag,” siger han.

Er man interesseret, kan man henvende sig til lederen på Møllehjørnet, Anni Gutzke Rasmussen, der er tovholder for Cykling uden Alder i Skanderborg.

“Vi kører især om sommeren, men er vejret godt, kan vi tage en tur hele året. Jeg kan godt lide at cykle, og jeg har deltaget i motionscykelløbet Aarhus-København ni gange. I Cykel uden Alder giver det en ekstra dimension, at jeg kan være med til at glæde andre. Og alle kan deltage, da vi kører på elcykler, så det er ikke hårdt,” siger Kaj Bønding - en af cykelpiloterne. Privatfoto

Deltagerne cyklede i lørdags ind gennem porten og nød kaffe og kage hos Elinor og Jørgen Dalsgaard på Hylkevej. Der er i dag cykelrickshaw på plejecentrene i Tebstrup, Ry, Galten, Hørning og Skanderborg, og de frivillige piloter kan både selv tilbyde sig til en tur, hvis de har lyst - eller plejecentrene kan byde ind med en beboer, der gerne vil på en tur, hvis der er en frisk pilot. Privatfoto

Fem-års arrangementet blev tilsmilet af dejligt forårsvejr. På tre af de fem rickshaw var der to passagerer og en cykelpilot. I denne uge har cykelpilot Kaj Bønding aftalt med en passager, der er sportsglad, at de kører en tur til Fælleden og overværer håndboldligakampen sammen. De har fået lov til at køre ind i hallen med cykelrickshaw. Privatfoto

Publiceret 10 April 2018 16:00

SENESTE TV