Ung bilist i glatføreuheld på motorvejen

Det var en 18-årig mand, der tirsdag morgen kørte galt på Østjyske Motorvej mod Aarhus ved Ejer Bavnehøj, som medførte en lang kø

Der var lang kø i morgentrafikken i går på Østjyske Motorvej i retning mod Aarhus mellem Ejer Bavnehøj og Skanderborg. Årsagen var et solouheld, hvor en bilist ramte midterrabatten, og derfor spærrede et spor. Det gav en ekstra rejsetid på op mod 45 minutter, da der var flest biler i køen. 

LÆS OGSÅ: Trafikken er gået i stå: Uheld har skabt lang kø

Onsdag kan vagtchef Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi fortælle, at der var tale om et glatføreuheld med en 18-årig mand fra Tranbjerg bag rattet i den forulykkede bil. 

Heldigvis skete der blot materiel skade ved uheldet og ingen personskade. 

Efter oprydningsarbejdet var ovre, blev motorvejen igen åbnet op i begge spor, og efter kort tid var den lange kø forsvundet. 

jwh

Publiceret 04 April 2018 09:45

SENESTE TV