Tyvene har ikke holdt påskeferie:

Indbrud i villa og på idrætsefterskole

Der har været gæster på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole i Ry samt i en villa i Vrold

Det er ikke alle, der har brugt påskeferien på at slappe af med familie og venner. To steder i kommunen har indbrudstyve i stedet udnyttet påskeferien til at begå indbrud. Det oplyser Sydøstjyllands Politi. 

Fra søndag 25. marts til i fredags gik det udover Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole på Vesterled i Ry, hvor tyvene kom ind ved at knuse en rude til et kontor og derefter fik adgang til et køkken og et lagerrum. Der er umiddelbart ikke blevet stjålet noget, oplyser politiet. 

På Gammel Skolevej i Vrold har der også været indbrudstyve på spil henover påsken. Denne gang var det en villa, det gik ud over. Det er sket fra søndag 25. marts til i torsdags. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet, oplyser politiet. 

jwh 

Publiceret 03 April 2018 09:45

SENESTE TV