Røde Kors udsat for indbrud:

Tyvene stjal butikkens varebil

Indbrudstyve har i løbet af weekenden været færde hos Røde Kors-butikken i Ry

Ukendte gerningsmænd brød i weekenden ind hos Røde Kors-butikken i Ry, hvor de foruden at have stjålet smykker også har stjålet butikkens varebil. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tyvene kom ind i butikken, som ligger i Ellemosen i Ry, ved at bryde et vindue op. Derefter fik de adgang til alle lokalerne, hvor de i et skab fandt nøglen til butikkens varebil, som de kørte væk i. 

Det er ikke angivet, hvilken bil, der er tale om, men den har registreringsnumeret AH 80 049.

Indbruddet har fundet sted fra lørdag klokken 14 til søndag klokken 07.50.

jwh

Publiceret 12 March 2018 09:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV