Gl. Rye-forfatter nomineret til prestigefyldt pris

Kathrine Assels børnebog ’Månen er en højttaler’ kan vinde Kulturministeriets Forfatterpris

Sidste år udgav forfatter Kathrine Assels børnebogen 'Månen er en højttaler', og bogen har efterfølgende fået endog meget flotte anmeldelser. Nu er bogen - og Kathrine Assels - så blevet indstillet til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur. I alt fire bøger er indstillet.

 

LÆS OGSÅ: Tidligere kirketjener får forfatterdebut som 62-årig

 

“Det her er prikken over i'et efter de gode anmeldelser,” siger en glad Kathrine Assels.

 

“Det er altid rart at blive anerkendt for det, man laver, og jeg har da også et håb om, at nomineringen er med til at udbrede kendskabet til mit arbejde. For det er ingen hemmelighed, at det er svært at blive prioriteret af boghandlerne, når man ikke er kendt,” siger hun.

 

Kathrine Assels, der i øjeblikket skriver på både en roman og en ny børnebog, må vente i spænding til 22. marts, hvor vinderen offentliggøres.

Publiceret 12 March 2018 15:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV