To drenge tilstår brand i petanqueklub

Der skete skader for små 600.000 kr.

 

Branden den 16. december 2017 i petanqueklubben i Skanderborg anses nu for opklaret. Det fortæller Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

 

Politiet har gennem efterforskning identificeret og sigtet to lokale drenge for indbrud i træbygningen og for efterfølgende at have tændt ild i bygningen, der nedbrændte. Der skete i alt skade på bygningen og inventar for ca. 575.000 kr.

 

LÆS OGSÅ: Påsat brand i petanqueklub

 

Drengene, der er 15 og 16 år, har tilstået forholdene.

 

De sociale myndigheder og drengenes forældre er orienterede om opklaringen og sagen videregives nu til anklagemyndigheden med henblik på strafferetlig afgørelse af sagen. cns

Publiceret 01 March 2018 11:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV