DEBAT:

Lad de ældre selv bestemme menuen på plejecentrene

Hanne Stender Damkjær, Alternativet Skanderborg

 

På kommunens plejecentre er man i gang med at opgradere de anretterkøkkener, der findes rundt på afdelingerne. Meningen er, at der skal laves mere mad ude på afdelingerne, så stemningen og duften af nylavet mad kan berige de ældre beboere.

 

Det vides endnu ikke, hvornår det går i gang. Først skal alle centrene være klar, er beskeden. Jeg vil derfor her rette en åben henvendelse til socialudvalget:

Selv om kommunen har indkøbsaftaler og dermed køber stort ind så skab mulighed for, at de ældre selv kan være med til at bestemme menuen.

 

Der, hvor jeg arbejder, har beboerne mange holdninger til maden, ligesom den fylder meget i deres dag. Når man ikke længere har de samme kræfter til at være aktiv, og hverdagen derfor har færre input, bliver det at nyde god og genkendelig mad vigtig. Mad er også minder og traditioner, og alle har hver især deres egne følelser knyttet hertil.

 

Så lad ikke menuen for hele kommunens ældremad være centralt bestemt, men lad hver afdeling kunne sammensætte deres egne menukort. Primært ud fra beboernes ønsker, men også efter personalets vurdering af, hvad der netop på den enkelte afdeling duer.

Nærdemokrati til glæde og gavn for vores ældste medborgere.

Publiceret 28 February 2018 13:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV