To sejre til U18-drengene

Jesper Holms mandskab vandt både i pokalen og i ligaen

 

U18 drenge POkalturnering, kvartfinale

Aars Håndbold – Skanderborg Håndbold 20-33 (12-18)

Mål for Skanderborg: Mads Svangren 7, Thomas Munk 5, Andreas Søgaard 5, Kristoffer Vestergaard 4, Lukas Eichwald 4, Magnus Falborg 4, Frederik Damgaard 2, Magnus Taulbjerg 1, Benjamin Østermark Jørgensen 1. Salah redningsprocent 55, Tobias Nordahl redningsprocent 56. 

 

 

Tirsdag aften gik turen til Aars, hvor U18 drengene skulle spille pokalkvartfinale mod Aars HK.

 

Drengene satte sig med det samme på kampen, så efter 10 min var stillingen 1-7. Derefter kom der mere gang i Aars drengene, så holdene skiftes til at score de næste 20 min. Efter 17 min. valgte Skanderborg at skifte målmand, så Tobias overtog pladsen i målet efter Salah. Så halvlegsstillingen var 12-18.

 

Starten af 2. halvleg fulgtes holdene også nogenlunde ad. Stillingen efter 20 min var dog udbygget til 20-29.

 

Derefter lukkede Tobias helt af i målet, så de sidste 10 min fik Aars ikke scoret.

U18 Drenge, Liga

Skanderborg – Aalborg 28-18 (14-8)

Mål for Skanderborg: Kristian Olsen 6, Kristoffer Vestergaard 4, Frederik Skov 4, Lukas Eichwald 4, Mads Svangren 3, Andreas Søgaard 3, Magnus Taulbjerg 3, Benjamin Østermark 1.

Redningsprocenter: Salah Boutaf 56.

 

Aalborg var på besøg i Skanderborg til U18 drengenes første hjemmekamp i ligaen, og hallen var fyldt med forventningsfulde tilskuere. Det så dog ikke ud til at påvirke det godt forberedte hjemmehold, og det var tydeligt fra første fløjt, at Skanderborg ikke behøvede tid til at finde rytmen.

 

Skanderborg greb straks dirigentstokken, og Aalborg tog allerede efter 10 min, ved stillingen 5-2 til hjemmeholdet, deres første timeout. Den korte pause ændrede dog ikke kampens forløb og Skanderborg øgede blot føringen til pausestillingen 14,8.

 

I anden halvleg tegnede der sig det samme billede, Skanderborg spillede overbevisende og havde i både angreb og forsvar overtaget. Resultatet af dagen kamp blev således en sikker 10-måls sejr på 28 – 18 til Skanderborg, og drengene indtager efter tre kampe 2. pladsen i U18 Ligaen.

Kilde: Skanderborg Håndbold

Publiceret 06 February 2018 17:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV