Ny storsejr til Skanderborgs damer

Lyngby blev slået med 15 mål på stor 2. halvleg

Af
Håndbold

 

1. division damer Skanderborg Håndbold – Lyngby HK 28-13 (10-7)

Målscorere Skanderborg: Trine Knudsen 6, Caroline Svarre 5, Stine Holm 5, Sidsel Mejlvang 4, Josefine Thorsted 3, Sofie Alnor 2, Sofia Deen 2, Melanie Fuglsbjerg 1, Sofie Hartung Sletskov 1.

 

Søndagskampen i Fælledhallen blev for begge holds vedkommende spillet med en skadesfyldt bænk. Det var dog Skanderborg, der trak det længste strå.

 

LÆS OSSÅ: 4. sejr i træk til de grønne damer

 

 

Efter en lidt målfattig første halvleg fik Skanderborg sat mere fart over feltet i anden halvleg, og med ti fløjmål fra Stine Holm, Sofie Alnor og den indkaldte U18-spiller Josefine Thorsted blev det i den grad fløjspillernes dag. Men også de to stregspillere, Sidsel Mejlvang og Caroline Svarre, fik sat deres præg på kampen med i alt ni mål.

 

Atter engang var det dog samlet set kollektivet, der sejrede for Skanderborg, og træner Kristian Danielsen var da også godt tilfreds.

 

”Kampen bar meget præg af, at Lyngby var skadesramt og derfor spillede i mange skæve opstillinger. Jeg er rigtigt tilfreds med at sætte to point mere ind på kontoen, men synes ikke, vi kan være tilfredse med vores koncentrationsniveau i første halvleg. Her var vi meget langt fra vores værdier, men vi fik heldigvis vendt det i store dele af anden halvleg, og vi fik lynhurtigt afgjort kampen,” siger han.

 

Skanderborg ligger med sejren fortsat på tredjepladsen i 1. division.

 

Allerede torsdag 1. februar skal Skanderborg spille igen, når holdet drager til Bjerringbro, hvor kampen fløjtes i gang kl. 19.30.

Kilde: Skanderborg Håndbold

Publiceret 29 January 2018 20:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV