Sølund:

Påbud giver mistrivsel og mere fysisk magtanvendelse

Leder af Landsbyen Sølund tager stærkt afstend fra kommentarer om fængselslignende forhold

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

 
Sølund Spørgsmålet om låste døre i Landsbyen Sølund har intet at gøre med ressourcer - det handler i stedet om at sikre beboernes bedst mulige trivsel. og tryghed, gennem velkendte rammer.
 
LÆS OGSÅ: Låste døre er normal praksis og ikke et spørgsmål om ressourcer
 
Det sætter landsbyleder Lone Bahnsen Rodt en fed streg mandag morgen, efter at sagen om de låste døre i weekenden blev sat på spidsen i en række østjyske medier.
 
Sagen blev kendt efter en pårørende til en af landsbyens beboere kort før jul lagde et opslag på Facebook, hvori hun udtrykte sin bekymring for, om lillebroren også vil være her til næste jul, nu hvor hans havedør og havelåge ikke længere må låses af.
 
LÆS OGSÅ: Søster protesterer: "Låste døre er min brors sikkerhedsnet"

 
Det gav Socialtilsyn Midt nemlig påbud om, da de var på anmeldt besøg i landsbyen i september og konstaterede, at havedørene i Hus 15/16 var låst og havelågerne lukket med haspe, og det mener tilsynet er i i strid med dansk lovgivning.
 
Efter et dialogmøde med tilsynet i december og efter at have indgivet et høringssvar om påbudet til regionen, besluttede landsbyledelsen fra december at efterkomme påbuddet. Men bestemt ikke med glæde.

Handler ikke om ressourcer

Set med landsbylederens øjne er der nemlig tale om en beslutning, der skaber mistrivsel og højner konfliktniveauet.
 
”Det handler ikke om, at vi vil begå ulovligheder eller mangler ressourcer til at holde øje med beboerne, og det er ikke alle døre på Sølund der er låste. Der er tale om visse døre, der er låste i forhold til nogle særligt udsatte beboere med en meget lav udviklingsalder. Det er en praksis, vi har haft i mange år, og som vi er overbevist om er indenfor rammerne af regelsættes fortolkningsmuligheder,” understreger Lone Bahnsen Rodt.
 
”Vi låser ikke dørene, fordi vi ikke kan finde ud af at løse vores opgave, eller fordi vi mangler ressourcer. Vi gør det, fordi vi rent fagligt mener, det er den bedste måde at løse den opgave på.”
 
”Hvis vi ikke låser dørene for de her særligt udsatte beboere, så højner vi konfliktniveauet i stedet for at skabe trivsel og tryghed, fordi vi skal bruge fysisk magtanvendelse, hver gang vi skal ud og fange dem og hjælpe dem tilbage,” forklarer hun.
 
”De går ikke ud af en dør, fordi de ved, hvad de vil. De går ud af den, fordi de kan. De fungerer som vuggestuebørn, De forstår ikke verden udenfor, kan ikke bearbejde de sanseindtryk, de får, eller kommunikere med dem, de møder, og vi skal bruge fysisk magtanvendelse, hver gang vi skal ud og fange dem og hjælpe dem tilbage.”
 
”Derfor er det en meget dårlig løsning for de beboere, at de skal kunne gå ud. Deres hjerner er for småt udviklet til at tackle den store åbne verden. De har brug for den afgrænsning, den låste dør giver. Er der ikke den grænse, så bliver de stressede og overstimulerede,” konstaterer Lone Bahnsen Rodt.

Kørt af sporet

Hun tager stærkt afstand fra sammenligningen med fængselslignende forhold, som andre har bragt ind i debatten.
 
”Den sammenligning er kørt helt af sporet. Det handler om tryghed og velkendte rammer, de kan bevæge sig i. Det her er ikke et spørgsmål om ressourcer. Vi appellerer til, at man sætter sig ind i og forstår den opgave, vi løser, og de beboere, vi har ansvaret for. Det vi gør, er med udgangspunkt i, hvad der er deres behov og bedst for dem. Det er ikke, fordi vi ikke har ressourcer til at løbe efter dem.”

Publiceret 16 January 2018 11:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV