Børn og forældre er ofre for dårlig skolebus-kørsel

Siden firmaet HB vandt kørslen og overtog det 1. november, har det ikke fungeret

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Det giver ofte overgangsproblemer, når et nyt firma skal overtage skolebuskørslen til specialskoler, når det har været i udbud.
 

“Men denne gang har problemerne været af et omfang, der er ud over, hvad vi kan forvente,” siger chefkonsulent for skoler og specialundervisning i Skanderborg Kommune, Torben Steen.
 
LÆS OGSÅ: DEBAT: God skoledag i bussen
 

Det samme mener de mange børn og deres forældre, der er afhængige af kørslen.
 

“Vi bringer og henter selv vores søn hver dag, da vi ikke vil udsætte ham for den behandling og værst af alt, hvor dårlig han ville blive, hvis han skulle slæbes rundt i hele Skanderborg Kommune,” skrev en af forældrene, Charlotte Vestergaard, til redaktionen på UgeBladet, da problemerne havde stået på i flere uger.
 

“Vores søn har diagnoserne autist, svær ADHD og angst, og er meget støjfølsom. Det tager firmaet ikke hensyn til. Han hentes halvanden time før skolestart, trods vi kun har 10 minutters kørsel til Jeksendalskolen. Det samme om eftermiddagen,” skrev moren.
 

Siden har kommunen lavet en nødløsning for Charlotte Vestergaards søn. Og firmaet kan vente at se en regning for nogle af de ekstra kørsler, kommunen har måttet arrangere.
 

“Det er vi i god dialog om. Firmaet har jo kontraktlige forpligtelser,” siger en stærkt utilfreds Torben Steen.

Publiceret 20 December 2017 20:00

SENESTE TV