Trukket lod om to socialdemokrater

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Det var ikke kun omkring Liberal Alliance, der udspilledes en politisk valggyser i Skanderborg Kommune. Omend det var en mindre af slagsen, da dramaet handlede om to kandidater, der begge stillede op for Socialdemokratiet.
 

Dermed forrykkede der ikke noget mellem partiernes indflydelse.
 

Men da fintællingen var slut onsdag, havde Malene Ringberg fra Blegind og Ole Drøgemüller fra Galten fået præcis lige mange personlige stemmer på det yderste S-mandat.
 

Derfor måtte valgbestyrelsen trække lod, og resultatet er, at Malene Ringberg kommer i byrådet, mens Ole Drøgemüller må leve med skuffelsen.

Publiceret 22 November 2017 19:15

SENESTE TV