Jørgen Gaarde:

'Min grænse er nået'

Borgmester Jørgen Gaarde og det samlede byråd hænges ud på husmur

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Gaarde anklages for at stjæle af kommunekassen og det samlede byråd hænges ud for at være nogle 'gamle uduelige drukmåse' på en graffiti på en husmur i Vestergade.
 

Der mangler godt nok et 'e' i Jørgen Gaardes navn, men der er ingen tvivl om, at det er ham, der skrives om. Han anklages heller ikke direkte for tyveri, men det insinueres kraftigt.
 

Injurie betegner en ærekrænkelse og er ulovlig efter straffelovens § 267 og kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder.
 

Jørgen Gaarde agter dog ikke at forfølge sagen yderligere.
 

“Men min grænse er nået. Jeg har ikke set noget lignende, at jeg skal beskyldes for at stjæle fra kommunekassen, og at byrådet skal betegnes som drukmåse. Det er ubehageligt, at man skal høre så uhyrlige påstande. Det er Facebook, der er rykket ud på gaden. Der er meget, man skal finde sig i, men det her er lige stærkt nok,” siger han.
 

“Det er ikke særlig behageligt, når man skal ud og finde nye kandidater, at de skal risikere at blive eksponeret på husmure på den her måde. Det er ikke den måde, man lokker nye folk ind i politik,” siger Jørgen Gaarde.
 

Han vil dog ikke forfølge sagen.
 

“Det falder mest tilbage på den, der har skrevet det. Det fortjener ikke yderligere opmærksomhed,” siger han.

Publiceret 21 November 2017 19:30

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV