Demokrati i børnehøjde:

260 børn til demokratistafet og kunstworkshop

Over 260 børn fra seks skoler i Skanderborg indtog onsdag Fælleden, da der var børnekonference om det gode børneliv

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Demokrati i børnehøjde handler om leg, oplevelser fantasi og fællesskab, og hvad er mere nærliggende end en fælles sang?
 
Den opgave tog sangskriver og musiker Anders Graae sig kærligt og humoristisk af, da han onsdag lærte de over 260 deltagende børn i børnekonferencen på Fælleden den nye børnefolkemødesang. Sangen har han skrevet tidligere på året, sammen med børneambassadørerne fra de forskellige skoler, da de mødtes tidligere på året.
 
“Hvis jeg var borgmester, så skulle det regne med sutter, og jeg vil sørge for at alle krige slutter. Hvis jeg var borgmester, så fik vi tidligt fri, og det ville alle børn rigtig godt kunne lide. Når man får lov at blande sig, så er det godt at være mig,” lød det blandt andet i sangen.
 
Den var første punkt på dagsordenen på Børnekonferencen, hvor der blev sat spot på det gode børneliv. Det skete gennem en demokratistafet arrangeret af frontløber for Ry Outdoor Festival, Isabel Morgenstern samt en en kreativ kunst-workshop, som Sofie Møller Jensen fra Kulturskolen Skanderborg tog sig af.

“Sig din mening og lyt”

“Demokratistafet handler om at lære børn at sige deres mening, lytte til andre og samarbejde. Vi arbejder ud fra en oplevelsesorienteret tilgang. Vi lærer ikke børnene om demokrati ved at fortælle dem om demokrati. I stedet lærer børnene om demokrati ved at gøre det,” forklarer Isabella Morgenstern.
 
Bag hende er børn fra Gudenåskolen i fuld gang med at udveksle meninger, og reflektere over det at blive hørt og turde sige sin mening.

Børnefolkemødets sekretariatsleder, Ann Louise Slot (øverst tv) ved siden af viceborgmester Frank Damgaard (S), der bød børnene velkommen til børnekonferencen, inden musiker Anders Graae tog over. Sammen med børneambassadørerne har han skrevet en børnefolkemøde sang, som de øvrige børn skulle lære. Foto: Grethe Bo Madsen

Børnefolkemødets sekretariatsleder, Ann Louise Slot (øverst tv) ved siden af viceborgmester Frank Damgaard (S), der bød børnene velkommen til børnekonferencen, inden musiker Anders Graae tog over. Sammen med børneambassadørerne har han skrevet en børnefolkemøde sang, som de øvrige børn skulle lære. Foto: Grethe Bo Madsen

Børnefolkemøde til pinse

Børnekonferencen er tredje trin i forberedelserne til Børnefolkemødet på Sletten til Pinse. Forud har der været børneworkshops og ambassadørmøder med det formål at give børnene mulighed for selv at skabe indholdet i det, der bliver Danmarks første Børnefolkemøde.
 
Børnefolkemødets sekretariatsleder, Ann Louise Slot koordinerer aktiviteterne sammen med de tre partnere i Børnefolkemødet: Ry Outdoor, FDF Friluftscenter Sletten og Skanderborg Kulturskole.
 
“Det er os voksne, som sætter rammerne, men indenfor dem er det børnene selv, der bygger folkemødet op. Det er på deres præmisser. Vi har over 260 børn, der nu har taget ejerskab over børnefolkemødet, og som tør sige deres mening i familien, skolen og i samfundet,”forklarer hun.

ned

ned

En smuk ide

Et stolt byrådsmedlem, Sørens Erik Pedersen (V), var også mødt op til børnekonferencen og havde det ekstra store smil på. Ideen med et børnefolkemøde er nemlig hans. Den blev født på en konference om branding af kommuner, hvor han blev inspireret af Folkemødet på Bornholm.
 
“Jeg tænkte, at et Børnefolkemøde kunne være en rigtig god måde at brande Skanderborg på. Det sender et signal om, at børn har høj prioritet i Skanderborg Kommune. Og når det så lykkes, at overtale andre til at føre sådan en ide ud i livet, så kan man kun være glad,” smiler han.
 
“Når man kigger ud i verden i dag, kan man godt få en utryg fornemmelse på demokratiets vegne. For 25 år siden gik det kun en vej, og demokratiet spredte sig. Sådan er det ikke længere. Derfor synes jeg, det er vigtigt, børn lærer om demokrati og får en fornemmelse for, hvad det er for elementer, der indgår heri.”

null

Publiceret 02 May 2017 12:00