Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Tyv vækkede tysk familie i autocamper

Gerningsmand nåede at stikke af med en taske

En tysk familie fik sig noget af en forskrækkelse natten til tirsdag på rastepladsen Fuglsang Vest ved Skanderborg.

Klokken 01.50 blev tyskerne vækket ved, at en tyv var kommet ind i deres autocamper, mens de lå og sov.

Da tyven blev klar over, at han havde vækket familien, tog han benene på nakken.

Han nåede dog ifølge anmelderen, en 35-årig kvinde, at stjæle en taske med lommelygter, bøger og andre personlige effekter.

En anden familie på rastepladsen så tyven løbe ind i en bil og køre væk, men de nåede desværre ikke at se hverken bilmærke eller registeringsnummer.

"Så vi har ikke så meget at gå efter," lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

dp

Publiceret 13 August 2019 00:00