Modelfoto.

Modelfoto.

Galop-sadle til travløb stjålet under indbrud nær Skanderborg

Politiet har det seneste døgn fået to anmeldelser om indbrud

En hesteejer i Gjesing ved Skanderborg mangler sin galop-sadle til travløb. Den blev nemlig stjålet under et indbrud fra mandag klokken 13 til tirsdag klokken 17 i en garage på Gammel Horsensvej i den lille landsby. Det oplyser politikommissær Christian Skytt fra Sydøstjyllands Politi.

Det er dog ikke det eneste indbrud, der det seneste døgn er blevet anmeldt i Skanderborg Kommune. Således fik politiet også at vide, at der fra søndag til onsdag klokken 12 har været indbrud i en villa på Skovbrynet i Låsby.

Her er det uvist, hvordan gerningsmanden har skaffet sig adgang til villaen, men politiet har en teori om, at det muligvis er sket ved fund af et par ekstranøgler. Der er endnu ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet, men gerningsmanden har åbnet flere skuffer, oplyser politikommissær Christian Skytt fra Sydøstjyllands Politi.

jwh

Publiceret 18 July 2019 09:46