Arkivfoto

Arkivfoto .

Væltet campingvogn spærrede trafikken på motorvejen

Et solouheld gav fredag eftermiddag trafikale problemer på Østjyske Motorvej ved Skanderborg Nord

Trafikken blev udfordret en del fredag eftermiddag. Foruden den tætte myldre- og ferietrafik, så gav en væltet campingvogn store problemer på motorvejen ved Skanderborg. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Klokken 15.43 fik politiet en anmeldelse om, at en campingvogn var væltet om på siden og spærrede en vognbane på Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Skanderborg Nord. Hjulet var pludselig faldet af campingvognen, og det var skyld i solouheldet. Det medførte kø på strækningen.

Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet.

jwh

Publiceret 15 July 2019 10:08