Arkivfoto

Arkivfoto

Drenge forsøgte at sætte ild til taget på ungdomsklub i Galten

Politiet fik kun fat på den ene af to unge gerningsmænd, der lørdag forsøgte at tænde ild til ungdomsklub i Galten

Politiet blev lørdag eftermiddag kaldt ud til ungdomsklubben på Syvtallet i Galten, hvor to drenge havde forsøgt at tænde ild til noget håndsprit på klubbens tag. Det oplyser politikommissær Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.52, og da en patrulje kom frem til stedet, løb to unge personer fra stedet. Med hjælp fra vidner lykkedes det dog patruljen at finde frem til en 15-årig dreng, der var den ene af gerningsmændene.

"Han blev anholdt og sigtet for forsøg på brandstiftelse. Moren var til stede ved sigtelsen, og kommunen er blevet underrettet om det," fortæller Mick Clausen.

Der skete ikke brandskader på bygningen. Ifølge Mick Clausen havde drengene adgang til taget, der i øjeblikket bliver foretaget stilladsarbejde på ungdomsklubbens bygning.

jwh

Publiceret 03 June 2019 10:08