Arkivfoto

Arkivfoto

To mænd taget i nattetimerne uden kørekort

Den ene havde fået det frakendt, den anden havde aldrig haft et

To mænd blev lørdag taget for at køre uden kørekort. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den første var en 18-årig mand fra Horsens. Han blev standset af politiet på Risvej i Skanderborg kl.0.20. Han kunne ikke fremvise et kørekort og erkendte, at han aldrig havde haft et.

Den anden, der blev fanget uden førerret var en 21-årig mand fra Skanderborg. Han blev stoppet kl.0.22 på Dalvej i Veng. Den 21-årige havde fået frakendt sit kørekort, og havde derfor ikke ret til at køre bil, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Publiceret 15 April 2019 12:59