Modelfoto

Stort støvsugertyveri i nat

Hvidevarebutik har fået stjålet støvsugere og robotstøvsugere af fire forskellige mærker

Af
Jeppe Rafn

Natten til lørdag er der blevet stjålet støvsugere og robotstøvsugere fra Hvidevarebutikken Skanderborg på Danmarksvej 8 i Skanderborg.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at det er sket ved et indbrud klokken 03.44, hvor gerningspersonerne har aflistet en facaderude.

Tyvene har primært været rundt i salgsområdet for støvsugere, hvor der er stjålet støvsugere og robotstøvsugere fra Electrolux, Bosch, Siemens og Nilfisk. Politiet ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange støvsugere, der er blevet stjålet.

Overvågningsbilleder fra stedet viser, at der har været en hvid varebil på stedet i forbindelse med indbruddet.

Publiceret 12 January 2019 10:00