Kørt på skadestuen:

Bilist mistede herredømmet over sin bil på motorvejen ved Galten

En 42-årig mand fra Galten kom tirsdag eftermiddag galt af sted på Herningmotorvejen

Af
Jonas Wrede Hansen

Der skete tirsdag eftermiddag et solouheld på Herningmotorvejen ved Galten. Det oplyser politikommissær Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.

Klokken 13.40 kom en 42-årig mandlig bilist fra Galten kørende på motorvejen, hvor han mistede kontrollen over sin bil, da var på vej op af rampen ved afkørsel 23. Derefter kørte bilen op af en skråning, hvor den rullede rundt et par gange, hvor efter den landede på siden, oplyser politikommissæren.

Den 42-årige mand forsøgte selv at komme ud af bilen, men da ambulancen kom frem klagede han over nakkesmerter og blev derfor taget med på skadestuen til observation.

"Der skulle ikke være tale om alvorlig personskade," tilføjer Mick Clausen.

Publiceret 09 January 2019 09:59