modelfoto

Tre indbrud det seneste døgn:

Dyr designer-taske og sølvtøj stjålet

Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn fået tre anmeldelser om indbrud i Skanderborg Kommune

Hele tre gange har politiet det seneste døgn været nødt til at rykke ud til indbrud begået i Skanderborg Kommune. Det oplyser dagens vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

I Tebstrup er der blevet begået indbrud i en landejendom. Det er skete fredag i tidsrummet fra klokken 18 til 22. Her er ukendte gerningsmænd kommet ind igennem et vindue, hvorefter de havde adgang til ejendommen. Fra stedet er det blevet Stjålet computerudstyr og sølvtøj, oplyser politiet.

På Gl. Ryvej i Adslev har der også været indbrud fredag. Det skete i en villa i tidsrummet fra klokken 15 til 22.40, hvor gerningsmændene også her kom ind igennem et vindue. De har været rundt på kontorer i ejendommen, men der er endnu ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet.

I Virring har der fredag klokken 15.16 været indbrud, hvor en alarm i huset angiveligt gik. Fra stedet er der blevet stjålet en dyr designer-taske af mærket Louis Vuitton samt et ur.

jwh

Publiceret 24 November 2018 10:33

SENESTE TV