Modelfoto

Kanonslag kastet mod 18-årig kvinde

Der blev affyret og kastet med kanonslag lørdag aften ved Hørning Skole

Af
Jeppe Rafn

En 18-årig kvinde anmeldte lørdag aften klokken 20.57 til politiet, at en gruppe unge havde affyret og kastet kanonslag mod hende.

Det var sket ved Hørning Skole, hvor politiet rykkede ud til og traf et dusin unge omkring 16-18 år. En 16-årig dreng, der kommer fra Herning, havde to kanonslag på sig og vil blive sigtet for det, oplyser Sydøstjyllands Politi.

"Det er sådan lidt drengestreger," siger Sydøstjyllands Politis vagtchef Jørn Lindhardt.

De unge var primært drenge, men der var også piger iblandt.

Den 18-årige kvinde, der anmeldte episoden, kommer fra lokalområdet.

Publiceret 14 October 2018 11:27

SENESTE TV