Røg skyld i udrykning: Rottefænger skabte brandpanik hos naboer

Naboer til et hus på Christen Kolds Vej i Skanderborg troede fejlagtigt, at der var brand i en kælder

Sydøstjyllands Politi fik onsdag formiddag en anmeldelse om brand i en kælder til et hus på Christen Kolds Vej i Skanderborg. Det viste sig dog, at der slet ikke var tale om brand, oplyser Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Klokken 11.39 tikkede anmeldelsen ind. Det var naboer, som ringede til politiet og oplyste om branden. Ifølge Poul Steffensen havde vidnerne set en del røg fra kælderen, og det fik dem til øjeblikketligt at ringe efter hjælp.

Da politiet kom frem, viste det sig, at der blot var tale om, at en rottefænger var i gang med at fjerne rotte i kælderen. Manden brugte en røgkanon til det formål, og det var røg fra den, som skabte panik hos naboerne. Heldigvis var der aldrig fare for brand, og ingen kom noget til pånær rotterne.

jwh

Publiceret 20 September 2018 09:34

SENESTE TV