64-årig får dagbøder efter dødsulykke

Ville undvige ambulance - ramte bil og dræbte 51-årig

Af
Claus Sonne

En 64-årig mand fra Skørping i Nordjylland er ved Retten i Horsens dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en ulykke, der skete på E45 ved Ejer Bavnehøj 10. november 2017.

Dommen lyder på 20 dagbøder á 200 kr., altså 4000 kr. i alt, en bøde på 1000 kr. samt en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Ved ulykken blev en 51-årig mand fra Fyn dræbt, mens hans kærestes 6-årige datter, der sad sammen med ham på bagsædet, fik kraniebrud og en blødning i hjernen med længevarende indlæggelse til følge. Pigens mor, en 38-årig kvinde fra Odense-området, førte bilen og slap med mindre skader.

Den 64-årige mand var tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med den 6-åriges skader, men blev her frikendt, fordi pigen kom sig forholdsvist hurtigt efter sine skader.

Publiceret 11 August 2018 07:00

SENESTE TV