Indbrud på restaurant i Skovby

Indbrudstyve stjal pengekasse og bilnøgler

Der har været indbrud i Restaurant Lillering Skov, som ligger på Århusvej i Skovby.

Ukendte gerningspersoner har brudt et vindue til kontoret op og gennemrodet det. Der er stjålet en lille pengekasse med småmønter samt to bilnøgler. Selve bilerne skulle dog ikke være stjålet, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet er sket mellem mandag klokken 17 og tirsdag 07.30.

jr

Publiceret 08 August 2018 13:00

SENESTE TV

Debat: Støt op!

Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men alligevel er det meget vigtigt at møde op, når der indkaldes til borgermøde vedr. Regionens besparelse på busserne. I hvert fald vil vi i Dansk Folkeparti i Skanderborg gøre alt for at støtte op om den 'folkebevægelse', der er ved at opstå imod Region Midts nedlæggelser af buslinjer.

Debat: Kollektiv trafik er ikke kun blå busser

Endnu engang må vi desværre konstatere, at Regionen fralægger sig ethvert ansvar over for os, som ikke er bosat i de store byer. Man har fået skyklapper på, over for den udvikling der sker i landsbyerne. For ikke ret mange dage siden, fremlagde landsbyerne i Skanderborg deres fremtidsplaner for byrådet. Samtlige byer ønskede en udvikling, hvor der bl.a. skulle flytte nye borgere til, for at bevare foreningslivet, butikkerne og skolerne.

I Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Skanderborg er vi meget bekymrede for Regionsrådets beslutning, om at skære ned på den offentlige transport, der i stedet for udvikling, vil fremme afvikling i landområderne.

Så vores opfordring skal være, at så mange borgere som muligt støtter op om de 'folkemøder', der bliver afholdt i den kommende tid, blandt andet i Herskind 22 oktober.