Trafikkaos ved Smukfest: Unge bliver sat af på motorvejen

Årets Smukfest er i gang, og det har allerede givet flere trafikale problemer, oplyser politiet

Af
Jonas Wrede Hansen

Campingområdet ved Smukfest åbner i dag, og det får traditionen tro folk til at valfarte til den populære festival. Det har ifølge vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi givet flere trafikale problemer ved Skanderborg.

"Det er selvfølgelig ulovligt og farligt."

Der er kø på motorvejen ved Ejer Bavnehøj, men vagtchefen oplyser, at både politiet og festivalens helt eget trafikkorps er til stede for at få styr på tingene.

Vejarbejde på strækningen omkring festivalen er dog en stor udfordring for at få trafikken til at glide prroblemfrit, fortæller vagtchefen.

Folk sættes af på motorvejen

Men et andet stort problem er også, at festivalgæster bliver sat af på motorvejen.

"Der er flere eksempler med, at folk læsser de unge mennesker af på motorvejen, så det arbejder vi lidt med," fortæller Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi og tilføjer:

"Det er selvfølgelig ulovligt og farligt."

Han opfordrer til, at folk tager afkørsel 53 Skanderborg Syd i stedet for at køre af ved Ejer Bavnehøj.

Publiceret 05 August 2018 11:13

SENESTE TV

Debat: Støt op!

Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men alligevel er det meget vigtigt at møde op, når der indkaldes til borgermøde vedr. Regionens besparelse på busserne. I hvert fald vil vi i Dansk Folkeparti i Skanderborg gøre alt for at støtte op om den 'folkebevægelse', der er ved at opstå imod Region Midts nedlæggelser af buslinjer.

Debat: Kollektiv trafik er ikke kun blå busser

Endnu engang må vi desværre konstatere, at Regionen fralægger sig ethvert ansvar over for os, som ikke er bosat i de store byer. Man har fået skyklapper på, over for den udvikling der sker i landsbyerne. For ikke ret mange dage siden, fremlagde landsbyerne i Skanderborg deres fremtidsplaner for byrådet. Samtlige byer ønskede en udvikling, hvor der bl.a. skulle flytte nye borgere til, for at bevare foreningslivet, butikkerne og skolerne.

I Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Skanderborg er vi meget bekymrede for Regionsrådets beslutning, om at skære ned på den offentlige transport, der i stedet for udvikling, vil fremme afvikling i landområderne.

Så vores opfordring skal være, at så mange borgere som muligt støtter op om de 'folkemøder', der bliver afholdt i den kommende tid, blandt andet i Herskind 22 oktober.