Drenge kørte ulovligt på scooter: Politiet tog en snak med forældrene

To drenge blev natten til fredag standset af politiet, imens de var i gang med at køre på scooter igennem Adelgade i Skanderborg

To drenge på henholdsvis 13 år og 14 år blev natten til fredag standset af politiet, imens de kørte på scooter igennem Adelgade i Skanderborg. Det oplyser Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.

Episoden fandt sted klokken 02.10, hvor de to drenge kørte på hver deres scooter, hvilket de slet ikke var gamle nok til. Derfor ringede patruljen til drengenes forældre, og det blev aftalt, at drengene trak hjem med scooterne, oplyser Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.

jwh

Publiceret 03 August 2018 10:00

SENESTE TV