Anmeldt til politiet for at nedbrænde stort hønsehus

En 52-årig mand er sigtet for at overtræde Beredskabsloven

Det aktuelle afbrændingsforbud i Skanderborg Kommune afholdt ikke en 52-årig mand for selv at afbrænde et større hønsehus på Bjertrupvej i Stilling.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden fredag eftermiddag havde fået den 'gode idé' at ville lave en kontrolleret nedbrænding af hønsehuset. En beboer i nærheden syntes ikke, det var så god en idé, så han anmeldte nedbrændingen, hvorefter Østjyllands Brandvæsen rykkede ud for at assistere med nedbrændingen.

Nedbrændingen var ikke til fare for andre huse, men den 52-årige mand fra Stilling er blevet sigtet for at overtræde Beredskabsloven. Han vil blive straffet med en bøde, oplyser politiet.

Branden blev anmeldt fredag klokken 14.43.

jr

Publiceret 18 June 2018 13:00

SENESTE TV