Søkontrol på Skanderborg Sø: Husk lige redningsvesten

Seks sager på Skanderborg Sø om manglende redningsveste

Der var en del både på vandet, der manglede redningsveste, da der Grundlovsdag blev gennemført en søkontrol på Skanderborg Sø.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der blev skrevet seks sager om ikke at medbringe redningsveste. Kontrollen fandt sted tirsdag 5. juni mellem klokken 14 og 18 i samarbejde med Brand og Redning og kommunens afdeling for Miljø og Teknik.

"Det er ikke for sjov skyld, at man skal medbringe redningsveste. Det er for at redde liv," påpeger Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi.

Alle både på vandet skal medbringe redningsvest til samtlige personer ombord. Det koster 600 kroner i bøde per manglende redningsvest.

jr

Publiceret 06 June 2018 09:24

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV