Tre indbrud tirsdag i boliger omkring Skanderborg

Tyveri af slush ice maskine og computere med meget mere

Af
Jeppe Rafn

Der har i løbet af tirsdag været indbrud i tre boliger i Skanderborg og omegn.

På Ryvejen ved Hårby nord for Skanderborg er der knust en rude i et soveværelse og stjålet en HTH lampe. Det er sket tirsdag mellem klokken 10.00 og 10.40.

På Ellelausvej ved Skårup sydøst for Skanderborg er der blevet stjålet en del ting fra en terrasse. Det drejer sig om en slush ice maskine, en popcornmaskine, en Cult køler og en hækklipper. Tyvene har tilsyneladende ikke været inde i selve huset, men kun på terrassen.

Dette tyveri er sket tirsdag mellem klokken 12 og 14. Der er set en hvid varevogn køre fra stedt, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det tredje indbrud er sket i selve Skanderborg i en villa på Glentevej. Herfra er der også stjålet en hel del ting, blandt andet en harddisk, tasker, iPads, bærbare computere og kontanter.

Indbruddet er begået tirsdag mellem klokken 8 og 15.45. Tyvene er kommet ind ved at opbryde en terrassedør.

Publiceret 23 May 2018 11:08

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV