En 29-årig mand fra Skanderborg havde sit kælderum fyldt med ulovligheder, blandt andet hash. Det koster en længere tur bag tremmer.

En 29-årig mand fra Skanderborg havde sit kælderum fyldt med ulovligheder, blandt andet hash. Det koster en længere tur bag tremmer. colourbox.com

Masser af narko: 29-årig skal 7 måneder i fængsel

Mand fra Skanderborg solgte blandt andet kokain, skunk, hash og 'sjove svampe'

Af
Claus Sonne

En 29-årig mand fra Skanderborg er ved Retten i Horsens blev idømt syv måneders ubetinget fængsel for blandt andet omfattende narkohandel.

12. september 2017 kort før kl. 14 tog en politipatrulje et grundigt kig i mandens bil samt i et kælderrum på mandens adresse, hvilket viste sig at være en rigtig god idé.

Masser af narko

Politiet fandt nemlig følgende: Cirka 36,4 gram kokain, 74,5 gram skunk, 418,7 gram hash, 90,5 gram marihuana, 1 joint, 3 flasker hasholie samt 55,2 gram euforiserende svampe.

Mængderne og det, at manden havde ført regnskab over sine salg, at anklagemyndigheden efterfølgende vurderede, at det nævnte arsenal af stoffer var beregnet til videresalg.

Derudover fandt politiet 7100 kroner i kontanter. Vurderingen er her, at pengene stammer fra salg af euforiserende stoffer.

I mandens kælderrum fandt politiet desuden otte ulovlige kanonslag samt en kniv, hvis klinge overstiger 12 cm. Det udløste sigtelserne - og domme - i forhold til dels fyrværkeriloven og dels knivloven.

Konfiskation

Over at den 29-årige skanderborgenser skal syv måneder i fængsel, har han også fået konfiskeret kontanter, euforiserende stoffer samt vægte til vejning af disse, kniv, kanonslag samt en iPhone. Alene værdien af det fundne kokain overstiger 20.000 kroner.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag.

Publiceret 14 May 2018 11:45

SENESTE TV