16-årig kørte galt i forældrenes bil

16-årig dreng var påvirket af spiritus, da han kørte galt i bil

En dreng på 16 år, der af naturlige årsager ikke har kørekort, kørte natten til søndag galt i sine forældres bil, som han havde lånt uden deres viden.

Uheldet skete klokken 01.04 på Dalvej nord for Skanderborg, hvor han ville svinge til venstre ind på Gildhøjvej, men mistede kontrollen med bilen og røg i grøften.

Han havde to jævnaldrende kammerater med sig i bilen, men heldigvis kom ingen af dem til skade, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Uheldet kan måske skyldes, at den 16-årige fører af bilen var påvirket af spiritus. Han kunne i hvertfald ikke bestå en alkometertest, og der er taget en blodprøve på ham for at fastslå den nøjagtige alkoholpromille.

Alle tre drenge i bilen kommer fra Skanderborg-området, og de er alle 16 år, oplyser politiet.

Publiceret 06 May 2018 14:51

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV