Konfirmander opdagede dreng med pistol

17-årig dreng stod med pistol på banegården i Ry

Af
Jeppe Rafn

En gruppe konfirmander fra Ry bemærkede mandag aften en ældre dreng fra Ry, der havde en pistollignende genstand i et bælte. Konfirmanderne havde været til Blå mandag i Aarhus og var kommet hjem med toget til Ry, hvor den ældre dreng med pistolen stod på banegården.

Konfirmanderne fik fat i nogle forældre, der kontaktede politiet klokken 19.54 og fortalte om episoden. Politiet tog ud til drengens bopæl og konfronterede ham med anklagen. Han erkendte, at han havde haft en hardball-pistol på sig, hvilket er ulovligt.

Drengen er derfor blevet sigtet for at overtræde Ordensbekendtgørelsen og vil få en bøde. Det oplyser vicepolitiinspektør Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi.

Drengen med hardball-pistolen er 17 år og kommer fra Ry.

Publiceret 01 May 2018 00:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV