Flere indbrud henover weekenden

Politiet måtte rykke ud til flere indbrud henover weekenden i Skanderborg kommune

Flere gange henover weekenden måtte Sydøstjyllands Politi sende patruljer af sted til Skanderborg kommune på grund af indbrud. Tre indbrud er således blevet anmeldt i løbet af weekenden, fremgår det af politiets døgnrapport. 

Mellem klokken 17 og 20.05 fredag skaffede en indbrudstyv sig adgang til en lejlighed på Enghavevej i Skanderborg ved at få manipuleret dørens lås via en brevsprække, så døren kunne åbnes. Herfra fik tyven adgang til lejligheden.

Fra fredag klokken 19 til lørdag klokken 07.30 var det hos Jem og Fix i Erhvervsparken Klank ved Galten. Her blev der lavet et stort hul i et trådhegn, hvorefter gerningsmændene fik adgang til stedet. Der blev stjålet terrassevarmere. 

I Pebbelparken i Stjær ved Galten blev der i weekenden anmeldt et indbrud, som fandt sted mandag 16. april til fredag 20. april. Her blev et vindue brudt op, hvor der blev stjålet en Wegner-stol af typen Butterfly.

jwh

Publiceret 23 April 2018 12:15

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV