Det dræbte ægtepar fra Låsby, Kirsten og Jørgen Kragh på henholdsvis 69 og 74 år.

Det dræbte ægtepar fra Låsby, Kirsten og Jørgen Kragh på henholdsvis 69 og 74 år.

Krigsveteran dræbte sine forældre og kørte rundt med dem i bilen:

Derfor gjorde jeg det

Af
Af Daniel Sennek

 
I dag begyndte Retten i Randers den sag, hvor den 43-årige krigsveteran Lars Kragh er tiltalt for at dobbeltdrab på sine forældre, Jørgen og Kirsten Kragh fra Låsby. Efter flere dages eftersøgning blev Lars Kragh stoppet af politiet nær Vonge i Østjylland i sine forældres bil. I bilen var ligene af Jørgen og Kirsten Kragh.
Drabet på forældrene fandt ifølge anklageskriftet sted i den tidligere udsendte soldats hjem i Uggelhuse nær Randers.
I retten forklarer Lars Kragh ifølge BT, at det sidste møde før den skæbnesvangre dag i juli, var i efteråret 2014. Her blev Lars Kragh indlagt på et psykiatrisk hospital, fordi han var truende over for sine forældre og lægerne. Lægerne vurderede dengang, at han var skizofren og PTSD-ramt. Han forlod psykiatrisk afdeling dagen efter.
I juli sidste år, på dagen for drabene, sov Lars Kragh i huset i Uggelhuse, da han blev vækket af forældrene, der kom ind af døren. Lars Kragh fortæller i retten, at mødet var lidt anspændt - og han føler, at forældrene inspicerer huset. Da Kirsten Kragh roder i nogle tasker med hans vasketøj, bliver han sur og siger, at hun skal stoppe. Da det ikke sker, tager han fat i hende og der opstår håndgemæng.
Faderen kommer ifølge Lars Kragh stormende med en økse, da han vil have Lars til at stoppe. Han slår ikke ud efter Lars, men der opstår slagsmål om øksen mellem alle parter. Lars Kragh får til sidst fat i øksen, og fortæller ifølge BT i retten: "Jeg ramte vel far to gange, bang, så min mor to gange, bang, og så min far igen til sidst."

 
 

null

Publiceret 19 September 2017 11:50