Beboer arbejdede i haven mens tyv 'arbejdede' inde i huset

 
Politiet modtog i går en anmeldelse om et tyveriforsøg i en villa på Lyngbakken i Skanderborg.
Det er sket onsdag mellem klokken 13 og 16, hvor en kvindelig beboer opholdt sig i haven. Da kvinden kom ind, kunne hun se, at nogen havde været inde i huset og forsøgt at afmontere en lampe i loftet.
Det var ikke lykkedes at afmontere lampen, og der er ikke blevet stjålet noget fra huset. 
Tyven er formentlig kommet ind ad hoveddøren, der ikke var låst, så Sydøstjyllands Politi opfordrer folk til at låse døren, selvom man er hjemme.
 

null

Publiceret 16 March 2017 09:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV