Pokalerne på værelset i Bjedstrup er beviserne på Jonas Bjerres store skaktalent. Da talen falder på, hvilken han bedst kan lide, nævner hans mor, Anne Bjerre, den fra DM. “Jamen, den var jo ikke så svær at få,” siger Jonas med et smil.
Pokalerne på værelset i Bjedstrup er beviserne på Jonas Bjerres store skaktalent. Da talen falder på, hvilken han bedst kan lide, nævner hans mor, Anne Bjerre, den fra DM. “Jamen, den var jo ikke så svær at få,” siger Jonas med et smil.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Har jeg kun én danmarksrekord?”

Nej, han har faktisk to. Den første fik han, da han var otte. Jonas Bjerre er ni år, og han er usædvanligt god til at spille skak

mere end bare stormester Nu, hvor du allerede som ni-årig har en danmarksrekord...

“Har jeg kun en danmarksrekord?” afbryder Jonas og kigger på sin far, Tavs Bjerre, som forklarer, at knægten faktisk allerede har to. Det vender vi tilbage til.

Han kan næsten ikke sidde stille. Hver gang han bliver spurgt om noget, så flytter han på sig. 9-årige Jonas sidder i sin seng på sit værelse og gør sit bedste for at svare på alle spørgsmålene, men den uro, der hænger i loftet over hans seng afspejler fint, den uro han tilsyneladende også har i kroppen onsdag eftermiddag. Faktisk er det lidt bagvendt med den rastløshed, for han kan koncentrere sig i timevis, når han spiller skak.

Første danmarksrekord

Som otte-årig blev han den yngste divisionsspiller i Danmark.

“Jeg spillede remis,” siger Jonas med et smil og et lille hopsa i sengen.

“Jeg spillede mod en mand, der vejede 100 kilo mere end mig og var tre gange så høj.”

Reolen på værelset vidner om, at ti timers træning om ugen giver synlige resultater. Den er smækfuld af pokaler.

Har du vundet alle dem i skak?

“Nej, der er vist også to fra fodbold,” lyder det kækt fra knægten.

Familieferie er skakture

Hen over jul og nytår var hele familien i Spanien til en stor skakturnering. Det er sådan familien Bjerre holder ferie. Med skak. Det var i Spanien, Jonas opnåede sin anden danmarksrekord, da han blev den yngste mesterspiller i Danmark nogensinde.

Familien Bjerre kombinerer som regel skak med ferie og rejser gerne rundt i hele Europa for, at Jonas kan blive udfordret.

Den strategiske tankegang fejler ikke noget.

Hvad er din favoritåbning, når du spiller?

“Det vil jeg ikke svare på, så ved alle det jo,” svarer Jonas, mens han flytter sig fra knæene om på bagdelen og tilbage igen.

Hvad er så den værste åbning?

“Det vil jeg da heller ikke sige, for så ved alle jo det.” Et stort smil breder sig på hans ansigt.

Jonas Bjerre, 9 år og indehaver af to danmarksrekorder er ikke sådan at narre.

“Når jeg spiller og regner fremad, så kigger jeg på, hvad jeg ville gøre. Hvad det bedste træk er. Hvis min modstander ikke laver det træk, så er det jo skidt for ham.”

Mod nye mål

“Mit store mål er at blive stormester, og mere end det.”

Jonas forklarer, hvordan man opnår at blive stormester i skak, og at stormester ikke er det ypperste. Som skakspiller kan man blive ved med at samle rating, som det hedder, så der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, bare fordi man bliver stormester. Men det er de langsigtede planer.

“Mit mål var at blive mesterspiller, og det blev jeg i Spanien. Nu skal jeg finde på et nyt,” siger Jonas.

Fakta:

Jonas Bjerre går i tredje klasse på Bjedstrup Skole

Jonas har flere gange fået lov til at undervise sine klassekammerater i skak i matematiktimerne

For at blive mesterspiller i skak skal man opnå en rating på 1900

Skanderborg Skakklub har udmærket sig med årets skakspiller 2013 og flere af landets bedste talenter kommer fra den lokale skakklub

Publiceret: 24. Januar 2014 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere